Teknisk FAQ for PrøveLog
Her finder I svar på de mest praktiske og tekniske spørgsmål om installation, licens, videovisning og særlige forhold på Mac og Windows. Siden er tænkt som hjælp til lærere, elever og it-support.
Ingen aktuelle driftsproblemer registreret
Dette felt kan bruges til at informere om kendte tekniske problemer, midlertidige workarounds eller særlige forhold i nye versioner.
Skriv gerne så præcist som muligt, hvilken computer der bruges, om det er Windows eller Mac, og hvad der konkret sker.
Svar på de mest almindelige tekniske spørgsmål
Nedenfor er de vigtigste svar om videoafspilning, licens, installation og særlige forhold på Mac.
ℹ️Generelt
Spørgsmål, der gælder PrøveLog generelt – uanset om der bruges Windows, Mac eller web-backup.
Findes PrøveLog til både Windows og Mac?+
Ja. PrøveLog findes i versioner til både Windows og Mac.
Mac-versionen er lavet til nyere Mac-computere med Apple Silicon (ARM), dvs. Mac med M1-, M2-, M3- eller nyere processor. Det svarer typisk til Mac-computere fra 2020 og frem.
Har skolen ældre Mac-computere med Intel-processor, så kontakt UVSoft for at høre om mulighederne.
Kræver det en større teknisk installation at komme i gang?+
Nej. PrøveLog er udviklet til at kunne afprøves uden tung infrastruktur eller serveropsætning. Programmet installeres lokalt, licensen lægges ind, og eleven kan derefter starte og stoppe optagelsen direkte i programmet.
Hvor lægges licensfilen ind?+
Når PrøveLog startes uden en gyldig licens, åbnes et selvstændigt vindue, som viser den mappe, hvor licensfilen skal placeres. Det er i denne mappe, licensfilen skal lægges ind.
Hvad sker der, hvis licensen er ugyldig eller udløbet?+
Hvis licensen er ugyldig eller udløbet, åbnes licensvinduet også automatisk. I denne situation skal skolen kontakte UVSoft for at få en ny licens.
Den gamle licensfil slettes, og den nye licensfil lægges derefter ind i samme mappe.
Hvordan udskifter man en gammel licens med en ny?+
Åbn den viste licensmappe, slet den gamle licensfil og læg den nye licensfil ind i stedet. Start derefter PrøveLog igen.
På Windows-maskiner kan licensmappen findes her:
C:\Users\"brugernavn"\AppData\Local\UVSoft\PrøveLog.
Bemærk, at mappen AppData er skjult, men kan åbnes via Windows+R.
På Mac-computere ligger licensen i mappen:
~/Library/Application Support/UVSoft/PrøveLog.
Bemærk, at mappen Library er skjult, men kan åbnes via Cmd+Shift+G.
Hvordan vises videoerne bedst?+
Videoer fra den installerede PrøveLog-app kan som udgangspunkt afspilles på almindelig vis. Hvis der opstår problemer med afspilning i computerens standardprogram, anbefales VLC Media Player.
Det gælder især, hvis en video er optaget på Windows og skal vises på en Mac.
Videoer fra PrøveLog Web Backup bør dog som udgangspunkt afspilles i en browser, fx Chrome eller Edge, hvis VLC ikke viser dem korrekt. På macOS er programmet IINA desuden velegnet.
Hvorfor ser billedet nogle gange uklart ud og andre gange helt klart?+
PrøveLog er bevidst indstillet til at optage med lav billedfrekvens og moderat komprimering, så videofilerne bliver små og lette at aflevere. Derfor kan billedkvaliteten variere undervejs i optagelsen.
Hvis der sker mange ændringer på skærmen, kan billedet i korte perioder fremstå mere uklart eller grumset. Ved roligere skærmbilleder vil billedet typisk fremstå klarere.
Formålet med PrøveLog er ikke at gengive alle detaljer perfekt, men at give skolen et samlet indtryk af, hvordan prøvebesvarelsen er blevet til.
Hvad hvis optagelsen bliver afbrudt undervejs?+
Hvis optagelsen bliver afbrudt i den installerede PrøveLog-app, vil programmet normalt kunne fortsætte forløbet ved genstart. Det vil samtidig fremgå af materialet, at optagelsen har været afbrudt.
Hvad hvis noget går teknisk galt under optagelsen?+
I den installerede PrøveLog-app gemmes midlertidige filer undervejs lokalt på computeren. Derfor vil der i mange tilfælde stadig være materiale, som kan bruges til at belyse prøveforløbet, selv hvis noget går galt.
Kontakt gerne UVSoft med en beskrivelse af problemet, så fejlen kan undersøges nærmere.
Påvirker PrøveLog computerens ydeevne?+
På almindelige elevcomputere vil belastningen typisk være begrænset. Den præcise oplevelse afhænger dog af computerens alder, systemets tilstand og hvad der ellers kører samtidig.
Hvad bør man skrive til UVSoft, hvis man vil melde et teknisk problem?+
Det hjælper meget, hvis I sender:
- om problemet opstår på Windows, Mac eller i web-versionen
- hvilken version af PrøveLog der bruges
- hvad eleven eller læreren konkret gjorde lige før fejlen
- hvad der præcist sker på skærmen
- gerne et skærmbillede, hvis det er muligt
- om problemet opstår hver gang eller kun i enkelte tilfælde
🪟Windows-versionen
Spørgsmål, der især gælder brug på Windows-computere.
Hvor ligger licensfilen på Windows?+
På Windows ligger licensen normalt i:
C:\Users\"brugernavn"\AppData\Local\UVSoft\PrøveLog.
Mappen AppData er skjult. Den kan åbnes ved at trykke Windows+R og indsætte stien.
Hvorfor kan Windows vise en advarsel ved download eller opstart?+
Windows kan i nogle tilfælde advare ved download eller første opstart af nye programmer. Det skyldes typisk, at programmet endnu ikke er kendt af Windows SmartScreen.
Hvis du har hentet PrøveLog fra UVSofts officielle hjemmeside, kan du trygt vælge at fortsætte ved at klikke på "Flere oplysninger" og dernæst "Kør alligevel".
Hvad hvis Windows-videoen ikke kan afspilles på en Mac?+
Hvis en video optaget på Windows ikke afspilles korrekt på en Mac, anbefales det først at prøve VLC Media Player.
Hvis problemet fortsætter, kontakt UVSoft med oplysninger om computer, styresystem og hvilken version af PrøveLog der er brugt.
🍎Mac-versionen
Spørgsmål, der især gælder brug på Mac.
Kræver Mac særlige tilladelser?+
Ja. På Mac skal programmet have tilladelse til skærmoptagelse. Første gang programmet bruges, vises et informationsvindue om dette.
Når tilladelsen er givet i macOS, skal programmet lukkes helt ned og derefter startes igen, før optagelsen virker korrekt.
Hvad hvis PrøveLog tidligere har været installeret i en ældre Mac-version?+
I nogle tilfælde kan macOS se ud til allerede at have en godkendelse liggende fra en tidligere version, uden at den nye version faktisk kan bruge den korrekt.
Hvis skærmoptagelse ikke virker som forventet, kan det derfor være nødvendigt først at fjerne den gamle godkendelse i macOS og derefter godkende PrøveLog igen.
Hvor ligger licensfilen på Mac?+
På Mac ligger licensen normalt i:
~/Library/Application Support/UVSoft/PrøveLog.
Mappen Library er skjult. Den kan åbnes ved at trykke Cmd+Shift+G i Finder og indsætte stien.
Hvilke Mac-computere understøttes?+
Mac-versionen er lavet til nyere Mac-computere med Apple Silicon (ARM), dvs. Mac med M1-, M2-, M3- eller nyere processor. Det svarer typisk til Mac-computere fra 2020 og frem.
Har skolen ældre Mac-computere med Intel-processor kan man prøve at bruge Web-backup-versionen. Hvis behovet for en bedre løsning er stort, så kontakt UVSoft for at høre om mulighederne.
Kan Mac-versionen vise, hvornår eleven har været i en browser?+
Nej. Mac-versionen viser ikke en automatisk optælling af browseraktivitet som Windows-versionen gør.
Årsagen er, at det på Mac kræver ekstra systemtilladelser at registrere, hvilket program der er aktivt (fx Safari eller Chrome). Disse tilladelser kan være teknisk besværlige og skal ofte godkendes igen ved nye versioner af programmet.
For at gøre Mac-versionen så stabil og enkel som muligt kræver PrøveLog derfor kun tilladelse til skærmoptagelse.
Eventuel brug af browser vil i stedet fremgå af selve optagelsen, som kan gennemses og spoles igennem efter prøven.
🌐Web Backup
Spørgsmål om PrøveLog Web Backup, som kun bør bruges som nødløsning, hvis Windows- eller Mac-versionen ikke kan bruges.
Hvornår bør web-versionen bruges?+
Web-versionen er tænkt som en backup-løsning, hvis den installerede PrøveLog-app til Windows eller Mac ikke kan bruges på en bestemt computer.
Ved almindelig brug anbefales den installerede PrøveLog-app, da den er mere robust og bedre egnet til prøvesituationer.
Hvad er forskellen på web-versionen og den installerede PrøveLog-app?+
Den installerede PrøveLog-app er den normale løsning. Den er udviklet til prøvesituationer og kan håndtere optagelse mere robust på computeren.
Web-versionen kører direkte i browseren. Den kræver ikke installation, men browseren sætter nogle tekniske begrænsninger for, hvordan optagelsen kan gemmes og styres.
Web-versionen virker ikke på Mac – hvad gør jeg?+
Hvis web-versionen ikke fungerer på Mac, skyldes det næsten altid enten browservalg eller manglende korrekt skærmdeling.
Brug Chrome – ikke Safari
Web-versionen virker i Google Chrome.
Safari understøtter ikke skærmoptagelse stabilt og viser ofte ikke dialogen, hvor man kan vælge hele skærmen.
Derfor kan Safari ikke bruges til PrøveLog.
Vælg altid “Hele skærmen”
Når optagelsen startes, skal du vælge Hele skærmen.
Hvis du vælger et vindue eller en fane, kan optagelsen ikke bruges.
Tillad skærmoptagelse
Gå til: Systemindstillinger → Privatliv & sikkerhed → Skærmoptagelse, og sørg for at din browser er markeret.
Genstart hvis det ikke virker
Luk browseren helt (Cmd + Q) og start den igen. I nogle tilfælde skal computeren genstartes, før tilladelsen virker korrekt.
Hvordan gemmer web-versionen optagelsen?+
Web-versionen gemmer optagelsen midlertidigt i browserens hukommelse under prøven. Når optagelsen stoppes, samles optagelsen og downloades som en videofil til computeren.
Det betyder, at web-versionen ikke gemmer små videofiler løbende på computeren på samme måde som den installerede PrøveLog-app. Hvis browseren lukkes, computeren genstarter, eller browseren går ned under prøven, kan optagelsen derfor gå tabt.
Hvorfor skal license.json vælges manuelt i web-versionen?+
Af sikkerhedsmæssige grunde må en almindelig hjemmeside ikke selv læse filer fra faste mapper på computeren. Derfor kan web-versionen ikke automatisk finde licensfilen i PrøveLogs normale licensmappe.
Eleven eller skolen skal derfor vælge den gyldige license.json manuelt, før optagelsen kan startes. Det skal gentages, hver gang web-versionen åbnes.
Hvilken browser bør bruges til web-versionen?+
Web-versionen bør bruges i en moderne browser, der understøtter skærmoptagelse via browseren. Google Chrome eller Microsoft Edge anbefales.
Browseren kan opføre sig forskelligt på Windows og Mac, og nogle browsere understøtter ikke alle funktioner lige godt. Hvis web-versionen ikke virker korrekt i én browser, bør man prøve Chrome eller Edge.
Hvordan bør videoer fra Web Backup afspilles?+
Videoer fra PrøveLog Web Backup bør som udgangspunkt afspilles i en browser, fx Chrome eller Edge. I enkelte tilfælde kan VLC have problemer med browsergenererede MP4-filer, selv om optagelsen virker korrekt.
Web Backup-optagelser egner sig ikke nødvendigvis til afspilning i høj hastighed, fx 10x, på samme måde som optagelser fra den installerede PrøveLog-app. Til gengæld kan man normalt spole eller trække i tidslinjen for hurtigt at gennemse optagelsen.
Hvorfor kan kvalitet og filstørrelse variere i Web Backup?+
Videokvalitet og filstørrelse kan variere fra computer til computer, fordi Web Backup bruger browserens egen skærmoptagelse og video-komprimering. Det er normalt, at samme prøvelængde kan give forskellig filstørrelse på forskellige computere.
Web Backup er sat til lavere optagekvalitet end den installerede PrøveLog-app for at holde filstørrelsen nede. Løsningen er især beregnet til dokumentation af arbejdsspor og faste skærmbilleder – ikke til flydende video i høj kvalitet.
Ved gennemgang af en Web Backup-optagelse bør man derfor forvente lavere og mere varierende billedkvalitet end i den installerede app.
Hvorfor skal eleven vælge “Hele skærmen”?+
PrøveLog skal dokumentere elevens arbejde under prøven. Derfor skal web-versionen have adgang til hele skærmen og ikke kun en enkelt browserfane eller et enkelt programvindue.
Hvis eleven vælger en fane eller et vindue i stedet for hele skærmen, vil web-versionen forsøge at stoppe optagelsen og vise en advarsel.
Hvad sker der, hvis eleven stopper skærmdeling i browseren?+
Hvis eleven stopper skærmdeling via browserens egen knap eller dialog, stopper web-versionen også optagelsen. Herefter forsøger siden at samle og downloade den optagelse, der er lavet indtil da.
Eleven bør derfor normalt kun stoppe optagelsen ved at bruge knappen “Stop og gem fil” i PrøveLog Web Backup.
Kan web-versionen bruges uden internet?+
Ja, hvis HTML-filen allerede ligger lokalt på computeren, kan web-versionen normalt åbnes direkte i browseren uden internetforbindelse.
Optagelsen foregår lokalt i browseren, og der uploades ikke optagelser til UVSoft eller andre servere.
Uploader web-versionen elevens skærmoptagelse?+
Nej. Web-versionen optager lokalt i browseren og downloader videofilen til computeren, når optagelsen stoppes.
Optagelsen sendes ikke automatisk til UVSoft, skolen eller andre servere. Eleven skal selv aflevere den færdige videofil efter skolens anvisninger.
Forhindrer web-versionen, at computeren går i dvale?+
Nej, ikke sikkert. Web-versionen kører i browseren og kan ikke garantere, at computeren holdes vågen under hele prøven.
Sæt derfor computeren til strøm, og slå dvale/skærmlås fra før prøven.
Hvorfor er web-versionen mindre robust end den installerede app?+
Web-versionen er begrænset af browserens sikkerhedsregler. Browseren må blandt andet ikke frit skrive filer løbende til computeren eller selv hente licensfilen fra en fast mappe.
Den installerede PrøveLog-app har bedre mulighed for at håndtere optagelse og lagring lokalt på computeren. Derfor anbefales den installerede app som den normale løsning, mens web-versionen primært bør bruges som backup.
Brug gerne VLC, især hvis en Windows-optagelse skal afspilles på Mac.
Ved ugyldig eller udløbet licens kontaktes UVSoft. Den gamle licens slettes og erstattes af en ny.
Efter godkendelse af skærmoptagelse skal programmet lukkes ned og startes igen.